Industries

Virksomhedsfordeling efter branche i Arkalgūd

Arkalgūd-fakta

Areal555.6 km²
Befolkning205.849
Mandlig befolkning102.878 (50.0%)
Kvindelig befolkning102.971 (50.0%)
Befolkningsændring (1975 to 2020)+25.5%
Befolkningsændring (2000 to 2020)+7.0%
Middelalder30.4 år (Mand: 29.9, Kvinde: 30.9)
BNP per indbygger (KKP)$14.291 (2022)
Lokal tid
TidszoneIndisk normaltid
Lat & Lng12.76171, 76.06035

Kort over Arkalgūd

Interaktivt kort

Arkalgūd befolkning

År 1975 til 2030

Data197519902000201520202025*2030*
Befolkning164.043185.477192.298195.284205.849211.495217.646
Befolkningstæthed295,3 / km²333,9 / km²346,1 / km²351,5 / km²370,5 / km²380,7 / km²391,8 / km²
* Forventet
Kilder: JRC (European Commission's Joint Research Centre) arbejde på GHS built-up grid

Arkalgūd befolkningsændring fra 2000 til 2020

Stigning på 7% fra år 2000 til 2020

BeliggenhedÆndring siden 1975Ændring siden 1990Ændring siden 2000
Arkalgūd+25.5%+11%+7%
Karnataka
Indien
Kilder: JRC (European Commission's Joint Research Centre) arbejde på GHS built-up grid

Arkalgūd medianalder

Medianalder: 30.4 år

BeliggenhedMiddelalderMedian alder (kvinde)Median alder (mand)
Arkalgūd30.4 yrs30.9 yrs29.9 yrs
Karnataka27.3 yrs27.7 yrs26.9 yrs
Indien24.9 yrs25.4 yrs24.5 yrs
Kilder: CIESIN (Center for International Earth Science Information Network)

Arkalgūd befolkningstæthed

Befolkningstæthed: 371 / km²

BeliggenhedBefolkningArealTæthed
Arkalgūd205.849555,6 km²371 / km²
Karnataka65,4 million191.736,8 km²341 / km²
Indien1.307 million3.083.563,4 km²424 / km²
Kilder: JRC (European Commission's Joint Research Centre) arbejde på GHS built-up grid

Arkalgūd historisk og forventet befolkning

Estimeret befolkning fra 0 til 2100

Kilder:
  1. JRC (European Commission's Joint Research Centre) arbejde på GHS built-up grid
  2. CIESIN (Center for International Earth Science Information Network)
  3. [Link] Klein Goldewijk, K., Beusen, A., Doelman, J., and Stehfest, E.: Anthropogenic land use estimates for the Holocene – HYDE 3.2, Earth Syst. Sci. Data, 9, 927–953, https://doi.org/10.5194/essd-9-927-2017, 2017.

Human Development Index (HDI)

Statistisk sammensat indeks over forventet levealder, uddannelse og indkomst pr. Indbygger.

Kilde: [Link] Kummu, M., Taka, M. &Guillaume, J. Gridded global datasets for Gross Domestic Product and Human Development Index over 1990–2015. Sci Data 5, 180004 (2018) doi:10.1038/sdata.2018.4

Arkalgūds bruttonationalprodukt (BNP)

BNP per indbygger, KKP (faste internationale $ fra 2017)

Data19901995200020052010201520202022
BNP per indbygger$1.724$1.818$2.360$2.863$3.601$5.636$9.697$14.291
Samlet BNP$288,9 mio.$320,9 mio.$434,3 mio.$537,7 mio.$679,5 mio.$1,1 mia.$1,9 mia.$2,9 mia.
Kilde: [Link] Kummu, M., Kosonen, M. & Masoumzadeh Sayyar, S. Downscaled gridded global dataset for gross domestic product (GDP) per capita PPP over 1990–2022. Sci Data 12, 178 (2025) doi:10.1038/s41597-025-04487-x

Arkalgūd CO2-udledning

Kuldioxid (CO2) -emissioner pr. Indbygger i ton pr. År

BeliggenhedCO2-udledningCO2-emissioner pr. IndbyggerCO2-emissioner Intensitet
Arkalgūd298,918 tn1.45 tn538 tons/km²
Karnataka96,165,493 tn1.47 tn501.5 tons/km²
Indien1,928,568,344 tn1.48 tn625.4 tons/km²
Kilder: [Link] Moran, D., Kanemoto K; Jiborn, M., Wood, R., Többen, J., and Seto, K.C. (2018) Carbon footprints of 13,000 cities. Environmental Research Letters DOI: 10.1088/1748-9326/aac72a
Arkalgūd CO2-udledning
2013 CO2-udledning (tons/år)298,918 tn
2013 CO2-udledning (tons/år) per indbygger1.45 tn
2013 CO2-udledningsintensitet (tons/km²/år)538 tons/km²

Naturlige farer

Relativ risiko ud af 10

FareRisikoniveau
TørkeMellem (4)

* Risiko, især for oversvømmelse eller skred, er muligvis ikke for hele området.

Kilder:
  1. Dilley, M., R.S. Chen, U. Deichmann, A.L. Lerner-Lam, M. Arnold, J. Agwe, P. Buys, O. Kjekstad, B. Lyon, and G. Yetman. 2005. Natural Disaster Hotspots: A Global Risk Analysis. Washington, D.C.: World Bank. https://doi.org/10.1596/0-8213-5930-4.
  2. Center for Hazards and Risk Research - CHRR - Columbia University, Center for International Earth Science Information Network - CIESIN - Columbia University, and International Research Institute for Climate and Society - IRI - Columbia University. 2005. Global Drought Hazard Frequency and Distribution. Palisades, NY: NASA Socioeconomic Data and Applications Center (SEDAC). https://doi.org/10.7927/H4VX0DFT.

Om vores data

Dataene på denne side er estimeret ved hjælp af en række offentligt tilgængelige værktøjer og ressourcer. Det er leveret uden garanti og kan indeholde unøjagtigheder. Brug på eget ansvar.